torsdag den 28. juni 2012

26/6 - 27/6

En lidt forsenet opdatering - her EFTER at vi er kommet hjem.

Vi stod lidt tidligt op d. 26/6 - da vi lige skulle rydde de sidste ting op og der kunne jo være kø frem mod afleveringen hos Cruise America.

Der skulle lige tankes på turen - sådan at 'bogbussen' blev afleveret med 3/4 tank - som da vi modtog den.

Alt gik som det skulle og vi var ved afleveringen ved halv to tiden. Vi gik på jagt efter en familie - som kunne overtage nogen af vores ting.

Der var både vores lille grill og nogle rengørings-ting - man kan jo ikke købe små versioner af tingene i USA.

Vi fandt en hollandsk familie - da der ikke lige var en dansk og de var meget glade for alt udstyret og lovede at de ville gi' det videre når de var færdige.

Vi fik afleveret bogbussen uden problemer og da vi havde booket en Early Bird pakke - så blev vi fint kørt direkte til lufthavnen.

Vi var der lidt tidligt i forhold til indtjekningen - men så var der tid til lidt kortspil.



Indtjekningen åbnede og vi kunne komme ind og vente lidt mere :)

Flyveturen var bare kedelig og lang - en smule turbolens - mens ellers direkte til Zürich og så vente i 1½ time - for at komme det sidste stykke til København.

Det var så blevet d. 27/6 med de 9 timer der lige skulle lægges til vores tid.

Farfar ventede i lufthavnen og vores kufferter kom rimeligt hurtigt - så ud og kramme og så ellers videre til Tranevej - hvor farmor og mormor ventede med Mille!

Det var noget af en omvendelse at køre med vores egen 'mini-bil' efter at have kørt med bogbussen i alle de dage.

Mille blev meget glad - da vi kom hjem og løb rundt mellem os alle - for at sige velkommen hjem.

Vores hus var simpelthen blevet tip top istandsat!!!

Helt vildt! De havde malet gulvene hvide og ordnet en helt masse ting - så kan man godt tage på ferie igen - med den hjemkomst....

Vi fik sagt hej og snakket en del - men var godt flade da vi lagde os ved 23-tiden.

2 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Tak for en god blog, vi var selv afsted på samme tidspunkt. Vi har planlagt en ny tur i 2014.
    Mvh Gudde og Kim blog.kongensworld.dk

    SvarSlet