torsdag den 7. juni 2012

7/6

Så lykkedes det at sove længe - det vil sige til 7:45 :) 

Vi overnattende på en RV camping i Bishop - som viste sig at være en helt fin by - her kunne kan faktisk godt have brugt noget mere tid - en rigtig hyggelig country-by med 14 kirker der byder dig velkommen.

 

Vi fik købt en lille grill og lidt madvarer - hvorefter vi satte kurs mod Las Vegas og gennem den 'frygtede' Death Valley.

 

Alle vi har snakket med - har hver gang vi snakkede om Death Valley - rullet med øjnene og sagt at der var meget varmt - uha uha.

 

Så vi havde fået det kørt så meget op - at Tobias sagde at der skulle han IKKE igennem. Vi snittede så bare lige DV og det var ikke så varmt igen - det var da helt sikkert varmere end en nat i Yosemite - men ikke mere end vi kunne holde frokost ude midt i ingenting.

 

Vi ville kører til Indian Springs - som er en 4 timers køretur fra Bishop. Altså en lang tur og da vi endeligt kom frem - efter et stop lige uden for Area 51 - så var byen bare tom.

 

Vi tjekkede Marie - men der var 45 min til den nærmeste camping og det var hvad vi manglede for at være i Las Vegas.

 

Så vi ringede til Koa Circus Circus for at høre om de kunne tage os en dag før vi havde reserveret og de havde lige plads - da vi jo havde bestilt en græs-plads (det vil sige en hjørneplads - med en smule græs).

 

Vi fik snakket med en enkelt hundeejer - da her både er hundebad og hundelegeplads - hun sagde at hundene kun kom ud tidligt om morgenen og sent om aftenen - for ellers ville de brænde poterne på den sorte asfalt.

 

HER ER VARMT !!! Ca. 37 grader og så 'falder' den til 25 her ved 22.30 tiden.

 

Vi fik tændt grillen og ungerne + Brian fik en tur i poolen.

 

Grill-pølser er nu altid godt og så skulle der ellers tændes for air conditionen i RV'en - for bare lige at kunne få temperaturen lidt ned - så vi kan sove.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar