tirsdag den 19. juni 2012

19/7

Ca. 18 millioner mennesker bor der i LA og omegn - de har så en tendens til alle at være på vejen når vi er der :(

Nå men vi skulle afsted til Universal Studios i dag og var sådan lidt usikre på hvad det egentlig var - var det rutschebaner eller shows eller?

Mht. de 18 mill. så tager en køretur - som ifølge Marie skulle tage 45 min - nemt halvanden til 2 timer :( selv om det er med 5 og 6 sporet motorveje.

Vi kom frem til Universal ved 12-tiden og fik/købte en parkeringsplads lige ved indgangen.

Det viste sig at være en fantastisk sted - med shows og en masse forlystelser.

Vi startede med at se Waterworld - med wet/soak zone og vand/ild - alt sammen bygget op omkring Kevin Costners film af samme navn.

Så skulle vi lige prøve Simpsons Ride gennem Krystyland - fuldstændig vildt. Man sidder i en vogn - som egentlig ikke kører - men bevæger sig foran en kæmpe skærm. Det føltes dog 100% som om at man kører - bare med kæmpe rutschebaner og kæmpe fald fra store højder - vi var alle fire helt rundt på gulvet efter turen. Vi havde jo også lige fået gejlet hinanden helt op - da vi ikke helt viste hvad det gik ud på.

Videre til Shrek 4D - men vand og sæder der rykkede rundt - det har vi snart prøvet et par stykker af.

Brian ville enormt gerne prøve Transformers 3D - så selv om der var 1 times kø - så tog vi lige en tur i den. Hold da helt op - hvis Simpsons havde været vildt - så blev det lige ganget med 10 - her! Lone endte med at blive smådårlig - men det gik heldigvis over efter en kop kaffe og en is.

Lærke ville have os med op i Jurassic Park vandrutchebanen - så den tog vi også lige en tur i og fik lov til at blive rigtig våde - men vi fik da et godt billede ud af det :)

Så kunne vi lige få noget hurtigt aftensmad - inden det sidste show omkring special effects. Parken lukkede nemlig 'allerede' kl. 7 og vi skulle jo have det hele med. Lærke og Tobias kunne også lige nå at kaste Sigrid en lille bamse - gad vide hvor de skal være på turen hjem.

Ja - det er faktisk den sidste uge - vi går igang med. Det går vildt hurtigt - men nu har vi også tænkt os at slappe lidt af og holde lidt badeferie. Der er ikke rigtig planlagt noget - her den sidste uge. Vi er faktisk kun 5-6 timers kørsel fra San Francisco - hvor vi skal aflevere Bogbussen - så der skulle være massere tid til at dase og få badet lidt i Stillehavet.

Alle er på vej i seng efter endnu en dag med mange oplevelser.

Vi skal være ude af campingpladsen i morgen ved 11-tiden og smutter så forbi Malibu Beach og kigger lidt på vandet.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar