onsdag den 6. juni 2012

5/6


Så vågnede vi efter det første nat i RV'en og selv om den rokker når man går rundt og skifter plads i sengen - så sover man sku' meget godt - dog ikke længere end til 6.30

"If the car is rockking - don't come knocking"

Men igen - når man er så tidligt oppe - så kan man lige nå at få vasket lidt tøj på campingpladsen og smidt det i tørretumblerne.

Morgenmaden var godt nok UDEN æg og bacon - men smagte dejligt - vi kan jo klare alt fra vores 'lille' vogn - som den jo er efter man har holdt ved siden af en af de rigtig store vogne med læderlænestole og fladskærm på vægen.

Vi kørte til Yosemite - med et enkelt stop i en lille by - for at tanke og handle lidt ind. Man kan roligt sige at der kan være lidt benzin på sådan en vogn og den er pænt tørstig.

Lærke blev køresyg og måtte kaste op - på turen ind i parken - så hende og Lone byttede plads.

Yosemite er smuk - smuk - smuk - med store vandfald og høje klipper.

Vi fik også set diverse dyr bla.: Blå sommerfugle, blå skovskade, lille grå tyk mus og en masse grå egern.

Efter Yosemite ændrede vi planen lidt og snuppede en campingplads før den vi havde bestilt. Den ligger ude midt i skoven og er uden el/vand eller strøm - men det har vi jo selv med :)

Der kom lige et par andre danskere med 3 små rødder - som også havde fået vores plads - så vi rykkede vognen lidt og så kunne de også være på pladsen.

Lækker hjemmelavet aftensmad og efterfølgende kortspil (Brian vandt) - så er det nu godnattid - hvor de lover ned til frysepunktet - campingpladsen ligger lidt højt - så alle er pakket ind i lidt ekstra tæpper. Vi har ellers haft dejligt vejr - men blå himmel og en 20-22 grader og en lidt kold vind.

I morgen skal vi igennem Tiago passet - som ligger i 3200 meter højde. Der har været lukket de sidste par dage pga. sne - men der blev åbnet igen i dag.

Her er helt stille og mørkt - men nu er ungerne gået i seng og de voksne har endnu ikke været oppe til efter 22 - så da klokken nu er 22.47 - så er vi trætte og det er sengetid :)

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar